Kunstneren Lene Rasmussen

”Den, der trådte ind i den lille sal, der var tildelt billedhuggeren Lene Rasmussen på Corner 1986, blev straks ramt af en bestemt skulptur, måske på grund af noget uventet, slet ikke oppe i tiden, men også noget usædvanligt, et portræt af en ung pige, rent og konsekvent.

Så man nøjere efter, fyldtes man med glæde over den dejlige rytme, de lette hældninger i skuldre, hals og hoved, det sitrende linjespil, den gennemførte klarhed fra den følsomt formede mund til soklens fine aftrapning. Det talte i sin livfuldhed direkte til ens sind.

Denne skulptur, ”Portræt af Elsebeth”, er med på udstillingen i Hørsholm Kunstforening. Lene Rasmussen fortæller sådan om den: ”Meget kan fange én ved et menneske; måske har det nogle markerede træk eller en regelmæssig eller usædvanlig hovedform. Noget karakteristisk for alle mennesker er måden, hvorpå hoved og hals hviler og drejer på skuldrene; i portrættet af Elsebeth fik jeg mulighed for at arbejde med oplevelsen af skuldrenes bredde, hvorfra man bevæger sig ind mod midteraksen og op, drejer gennem halsens spinkelhed og igen bevæger sig ud i rummet gennem hovedets masse.-

Selve det psykologiske skulle gerne komme af sig selv, når man gennem arbejdet over for mennesket skærpes i sin sansning.”

Lene Rasmussen redegør i sine portrætter for alle forhold med stor omhu, slet ikke pedantisk, men sådan, at hver væsentlig del træder tydeligt frem, som vi også ser det i ”Portræt af Stinne”. I arbejdet med formen opnår hun en karakterfuld portrætlighed, som der er en lang tradition for i dansk skulptur, men som nu er ved at være sjælden.

Der er hos Lene Rasmussen en trang til at fortælle, ikke med store gebærder, men intimt. Det ser vi også, hvor hun har udtrykt sig i granitten, mere alment menneskeligt i ”En mor og et barn” og i et mere tyst sprog. Hendes udhugninger resulterer i sikre linjeføringer, som omslutter motivet, og en stærk helhed opstår.

Lene Rasmussen har i 1986 færdiggjort et bestillingsarbejde i granit, ”Familiegruppe”, som nu står opstillet i den lille landsby Ulsted i Vendsyssel.

At tegningen ofte ligger til grund for gode kunstneres resultater, er der mange eksempler på. Lene Rasmussen dyrker også tegning som selvstændig genre. Hun har tegnet portrætter, interiører, lyset over Roms tårne og tage, de stærke kontraster i de gamle kolonnader. Der er i hendes tegning en stærkere dramatik – en forening af lyst og mørkt, endda i ret store spring – end skulpturen lader ane.

Tekst: Citater fra kataloget til udstillingen på Skive Museum 1984:
”Lene Rasmussen – skulptur og tegning”.

- Skrevet af forfatteren Eske K. Mathiesen.

”Selv om man ser utroligt mange billeder mellem år og dag, er der alligevel nogle, der bliver hængende. Det er sjovt nok sjældent de flotteste, de mest farvestrålende eller de mest dramatiske. De kan være uanselige, men de rammer noget vigtigt i én og bliver ved med at befrugte sindet.

Sådan har jeg det med den hare, som Lene Rasmussen i 1979 udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Da var den i gips, men i 1982 på Corner genså jeg den i bronze. Den lå og trykkede sig med ørerne ned langs hovedet, den udstrålede ro på samme måde, som en lygte udstråler lys. Det var tydeligvis en bestemt hare, men samtidig var det alle harer i én, selve haren. På én gang ornament og naturalistisk billede som dyrene på de gamle græske mønter.

At skulpturen bl.a. fik sin spændstighed fra, at der virkelig var tale om en bestemt hare og en bestemt oplevelse, det bekræftede Lene Rasmussen i et brev: ” På det tidspunkt, jeg modellerede haren du skrev om, opholdt jeg mig på Sjælland i en frodig egn; harer boltrede sig på enge og marker mellem fugle og andre slags dyr; men komme på tæt hold af dem kunne jeg ikke. – En nat passede jeg mit arbejde som nattevagt på byens plejehjem – de gamle sov og jeg reparerede deres tøj, det var sommer og lyst tidligt, og da så jeg til min overraskelse en hare sidde lige uden for vinduet jeg sad ved – min model! Den sad stille i flere timer, sad og halvsov.

Tekst: Citater af kunsthistorikeren, udstillingsleder ved Kunstbygningen i Vrå, Anne Lie Stokbro.  Fra kataloget til udstillingen ”Lene Rasmussen, skulpturer -  tegninger   Nanna Hertoft, Billedtæpper” i Kunstbygningen i Vrå 2005.

” Et lille bjergmassiv og en fjeldside. Tunge og kompakte landskabselementer, som i sig rummer tidernes morgen og fremtiden, så langt vi kan forestille os den. Og samtidig en lille skulptur i godt og vel håndstørrelse og et næsten vægtløst vævet tæppe: To kunstværker, hvor naturen har været inspirationskilde og hvor henholdsvis bronze og uld er de materialer, hvori naturoplevelsen har fundet kunstnerisk udtryk. De to kunstværker er skabt af henholdsvis billedhuggeren Lene Rasmussen og billedvæveren Nanna Hertoft og de kan stå som ét af flere fællestræk, som åbenbarer sig, når de to kunstneres værker sammenstilles, som det sker i denne udstilling.

Lene Rasmussen og Nanna Hertoft er billedkunstnere, som hver på sit felt står for en intenst sanset, og lyrisk fremstillet naturopfattelse. De holder begge fordybelsen, det gedigne håndværk og respekten for traditionelle materialer i hævd, og de supplerer dermed hinanden på smukkeste vis.”

Tildeling af hæderslegat fra Anne Marie Telmanyi født Carl Nielsens Fond 2015, motivering ved medlem af bestyrelsen, billedkunstneren Kit Kjærbye:
Lene Rasmussen er uddannet på Det Kgl. Kunstakademi, billedhuggerskolen i Frederiksholms Kanal, hos professor Erling Frederiksen.
Lene Rasmussen demonstrerer en stærk iagttagelse af hverdagens liv i sin kunst. Din suveræne beherskelse af blyantens formåen skaber stærke kontraster i et naturalistisk univers.
Du skræller og fjerne alt overflødigt fedt væk i dine motiver. Du arbejder dig langsomt, men sikkert og konstruktivt ind til stedet hvor form, linjer og motiv udgør en bevægelse fyldt med styrke og poesi.
Det virker som om at fravalgene er en nødvendighed for dig. Klarhed og præcision er dine ledetråde.
Samme målrettethed viser du i dit arkivarbejde for Kvindelige Kunstneres Samfund. Arkivets registrering er en indsats vi i Kvindelige Kunstneres Samfund er dig dybt taknemmelig for.
Parat var du også i forbindelse med udgivelsen af bogen ”100 års øjeblikke – Kvindelige Kunstneres Samfund”. Du gik med i redaktionsgruppen, og stod klar når forfatterne skulle ind på arkivet og skaffe sig dokumentation til deres artikler.
Kære Lene, for nogle år siden gik jeg på opdagelse i en udstilling, hvor specielt en bestemt tegning – tiltrak sig min opmærksomhed gang på gang. Tegningens motiv var et mørkt rum, hvor en dør åbnede ind til lyset… En stille tegning, der viste et sart og poetisk rum. Men tag ikke fejl, forskydninger fremkaldte nye planer, flader og en dynamisk bevægelse. Et drama var sat i gang.
Jeg husker stadig din tegning, som en oplevelse udover det sædvanlige fyldt med ”en sitrende ro”.
For denne evne til at skabe dramatik og poesi, gennem iagttagelse og fravalg med en blyant i hånden, tildeles Lene Rasmussen Telmanyi Legatet – til lykke.
Kit Kjærbye, 1. marts 2015

Tekst til Corner 2019, nogle selvportrætter

På Corner 2019 sætter jeg selvportrætter ind i en kontekst, som måske kan uddybe nogle forhold ved mine arbejdsprocesser. Ved gennemgang af selvportrætterne har det vist sig, at de er blevet til i de år, hvor omfattende ske i min tilværelse er indtruffet. Nydannelser trænger sig efterfølgende på som form - måske undersøger jeg i selvportrættet nye veje at gå, som videreføres i mit øvrige tegnearbejde.

De tidligste selvportrætter fra tiden på Kunstakademiet viser formen i rummet, erkendt som streg på papiret. Efter akademitiden flyttede jeg til Saltum og fordybede mig her i iagttagelsen, den langsomme tegneproces og dens ro. Sådan arbejdede jeg videre.

Særligt nogle af de store mestre bag de tegnede og malede selvportrætter har gennem årene tiltrukket sig min dybe beundring og interesse: El Greco, Velazquez, Rembrandt, Kollwitz ... Men også kunstnere fra nyere tid, som eksempelvis Joseph Beuys og hans lille fantastiske værk på papir "Miserere" - det kunne måske være et selvportræt, eller måske en Kristusgengivelse.

Alle mestrenes værker indeholder eksistentielle og kunstneriske værdier, og de igangsætter dermed os alle gennem oplevelsen.

Lige som kunstværker i andre genrer kan igangsætte: musikken, det skrevne ord. Ganske stærkt og tankevækkende beskriver komponisten Arvo Pärt, hvilket indtryk Anish Kapoors installation "Marsyas" gjorde på ham, dan han første gang så den (citeret fra Henrik Marstals udgivelse 2008 om Arvo Pärt): "Mit første indtryk var at jeg som et levende væsen stod foran min egen krop og var død som i en tidsforskydning, hvor nutid og fremtid fandtes på samme tid, hvor mit liv fremstod i et andet lys. I dette øjeblik havde jeg en stærk fornemmelse af ikke at være klar til at dø. Og spørgsmålet meldte sig hvad jeg kunne udføre i den tid der var igen."

Efterår 2018.

Kan billedkunsten bevæge menneskene i dag?

Billedkunstneriske værker er tavse... alligevel bevæges vi som betragtere flere hundrede år efter skabelsen af Giottos værker, af Rembrandts, og i nyere tid af Käthe Kollwitz´, Anna Anchers og Olivia Holm-Møllers værker. Det menneskelige fortolket af de store figurative billedkunstnere sætter sindet i bevægelse. Der kan sættes mange ord på værker og hvad de gør ved mennesket - og godt for det: ord kan bane vej for anderledes tilgange end ens egne, og kan sætte værkerne i sammenhæng med andre epokers kunst. 

Det er straks meget sværere at sætte ord på "kunsten" i billedet.

Figuration i dag udspringer ikke så ofte af arbejdet med koncentreret iagttagelse. Der fortælles historier i billederne, hvor man bruger naturalistisk gengivelse i specielle sammenhænge i det koncept, man vælger - den idé, man som kunstner ønsker at fremstille. Nogle vil kalde denne type billedkunst "litterær": det er ordene som idé, der er udgangspunkt, ikke synsoplevelserne, det sansede.

Kan det ikke være ligemeget? Når det bare siger een noget? Det kan nok stå hen i det uvisse - billedkunstens suverænitet opnås nok ikke, hvis den individuelle iagttagelse af farve, rum, form ikke ligger som underlæggende kvalitet i værkerne. Uden dén bevæges man ikke som publikum - underholdes måske nok. 

Det menneskelige sind er dét, der former den individuelle sansning, og den kunstneriske evne er dét, der formår at formidle oplevelsen til andre sind.

April 2017, Lene Rasmussen

Læs også under rubrikken   Litteratur / omtale.

Tekst skrevet til mine tegninger "Rummet ved Helligåndskirken" og "Ved Helligåndskirken", begge 2011. Statens Kunstfond.

"Som billedkunstner kan jeg blive meget grebet af oplevelser af rum, i form af afstande mellem elementer, og af proportioner; det være sig landskabsrum, rum i huse eller rum i byer: mellem og uden om huse. Sådan en oplevelse havde jeg, da jeg trådte ind i et studielokale i Kvndernes Bygning i København, med udsigten fra 3. sal til Helligåndskirken med pladserne og gaderne udenom, med træerne, og husene på Strøget. Det er vidunderligt at iagttage omverdenens mangfoldigheder. Som menneske har man sit sind, sit indre rum, og det er vel dét, der spejles i dét, man ser og gribes af og får lyst til at undersøge i et kunstnerisk medie.

Jeg er uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole, fra 1973 hos professor Erling Frederiksen, i den egentlige billedhuggeruddannelse med studietegninger og modelleringsstudier. Derved er mine øjne blevet trænet i at se proportioner, former og rum. Så for mig bliver kirken en skulptur, en krop, med alle dens muropbygninger, flader - og med lyset, der fortæller om det. De lodrette mure i forskellige vinkler, vinduernes smukke buer. I de første 20 år af mit liv som kunstner arbejdede jeg meget med skulptur. Nu arbejder jeg udelukkende med tegninger. Det er imidlertid de samme problemstillinger, der er til stede, og som skærper min lyst til at gå videre, nemlig rum, proportioner, lys og skygge, der fortæller om ogkan bruges til at klargøre, hvad man gerne vil opnå - den kunstneriske proces.

Der ligger nogle strukturer og veje gemt i rummet, som jeg gerne vil finde og fastsætte, fra sted til sted, som synapser i hjernen eller planeter i verdensrummet. Afstandene varierer hele tiden, fordi det er den menneskelige oplevelse, der trænger igennem, og som egentlig skaber kunsten. En database er fantastisk spændende for mig at se, fordi den i princippet også er struktur, af felter, der fører til felter i et fiktivt rum - blot er de strengt opbygget og skal være det i kraft af deres formål. Et tænkt rum, et matematisk rum med en skønhed. - En levende struktur, altid i bevægelse, altid med forskellige toner og dybder, sådan er musik, digtekunst og tegninger.

Tegningen med titlen "Rummet ved Helligåndskirken" er tegnet om vinteren. Her suser ens blik ud i rummet omkring kirken; der er kun træernes bladløse og tørre mørke grene til at få een til at standse op. Grenene er om vinteren stive og ubevægelige i sig selv; de er sorte mod den lyse vandrette plads. Men de skaber bevægelse i kompositionen i tegningen.

Tegningen med titlen "Ved Helligåndskirken, II", er tegnet i højsommeren. Træerne er tunge af vældigt tungt løv, som duver i rummet ind mod kirken. Disse trækroner oplever jeg næsten som formverdener i bevægelse. Kirkebygningen står som en kontrast af støtte og ro. 

Jeg arbejder med blyant på papir og meget langsomt."

Lene Rasmussen, januar 2013

Tegnekunsten kan måske sammenstilles med digtekunsten: Her står tilbage som udsagn blot det essentielle. Man ser det hos de store italienske renæssancekunstnere, hos Rembrandt, hos franskmændene (se f.eks. nogle af Seurats sort/hvide tegninger - og Jacques Villon). - Som i digtekunsten tydeliggøres selve eksistensens begreb på den tydeligste måde med de færreste midler.

Juni 2012.

Levende form - begrebet får en ny betydning, når man betragter bølgebevægelser, og når man iagttager skyformationers dannelse. Cezanne ytrede efter sigende ønske om, at hans modeller skulle sidde "stille som et æble"... Det er ganske forståeligt, set udfra den betragtende kunstners synsvinkel. Når man skal analysere form og farve i synsoplevelserne og søge at nedfælde dem på lærred, papir eller i ler og gips, så ændres med eet helheden hos modellen, hvis pågældende flytter lidt på balancen i kroppen, eller drejer hovedet. Derved trænes man nu som kunstner i at skærpe evnen til i et splitsekund at fange det væsentlige og i at erindre det. Intet menneske kan sidde stille som et æble, og i virkeligheden brugte Cezanne ændrede synsvinkler som led i sin maleriske forskning.

Når man som jeg for nyligt stod oven over vand i Roskilde Fjord og iagttog dets bevægelser i de mange lag, kan det virke som en umulig opgave at fastholde dette element i al dets uro. Men der er noget uendeligt tiltrækkende i at gøre dette, at forstå gennem iagttagelse og forsøg på fastholden - og derefter atter at erkende den nye eksistens, den nye formverden.

Ved arbejdet med skyformationerne på granitudsmykningen i Saltum var jeg gennem en lignende proces, med levende formdannelse for ens øjne. Processen med synsoplevelserne og fravalgene er noget, der fylder meget i mit kunstneriske arbejde i disse tider.

15. august 2010. 

2014: "Billedkunstneren", nr. 3 - september: "De løfter kvindelige kunstneres historie ud af glemslen", artikel af Miriam Katz, BKF, om arbejdet for Pylle Søndergaard og Lene Rasmussen med KKS jubilæumsbogen "100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund".

2012  Nordjyske Stiftstidende, KULTUR, den 1. marts 2012: "Med inspirationskilden i baghaven", artikel af journalist Dorrit Gap Jensen, og tryk: "Strandrum, Saltum" - som led i Nordjyske-serien "Kunst i avisen". Desuden motivering af valget som kunstner i serien af maleren Gorm Spaabæk.

2010  Kunstmagasinet Janus, nr. 4 - december 2010: Artikel: "Lene Rasmussen   Iagttagelse og eftertanke", ved kunsthistorikeren, udstillingsleder Anne Lie Stokbro. Janus Bygningen, Tistrup.

2010  Videointerview i serien "Vrå Udstillingens Kvindelige Kunstnere": " Billedhugger og tegner Lene Rasmussen."  Ved kunsthistorikeren Anne Lie Stokbro og billedkunstneren Kirsten Dufour. Kunstbygningen i Vrå.

2008  "Billedhuggerskolen i Frederiksholms Kanal". (Kort udsnit af mine erindringer om professor Erling Frederiksens undervisning samt mine fotografier af ateliererne,  i afsnit ved kunsthistorikeren, museumsinspektør Hanne Abildgaard). Slots- og Ejendomsstyrelsen - Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler 2008.

2005  Katalog: "Lene Rasmussen - Nanna Hertoft", tekst ved kunsthistorikeren, udstillingsleder Anne Lie Stokbro. Kunstbygningen i Vrå.

2004  "Kunstakademiet 1754 - 2004", bd. 3. Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster & Arkitektens Forlag.

2002  "- der skal ikke være noget storagtigt over det!" Om Vrå Udstillingen, i anledning af jubilæet.  Forfatteren Hans Arne Hansen. Redaktion sammen med Anders Engelund og Jørn Munk Hansen. Vrå Udstillingens Forlag.

1997  "Skulptur i det fri i Aalborg". Tekst ved forfatteren og kunstkritikeren H. P. Jensen. Aalborg Kommunes Forlag.

1996  "Danske Kunstnersammenslutninger". Tekst ved maleren og forfatteren Kjeld Heltoft samt kunsthistorikeren Marianne Barbusse. Gyldendals Forlag.

1996  "Selvportrætter". Katalog. En udstilling på Aalborg Universitetscenter, AAU, redaktion Kersti Zetterholm. Kunstforeningen Skråningen.

1993-2000  Weilbachs Kunstnerleksiskon. Tekst ved kunsthistorikeren Rigmor Lovring.

1987  Katalog, Hørsholm Kunstforening. Tekst ved viceskoleinspektør Poul Maegaard.

1985  Kunstnerleksikon, AOF´s Forlag.

1984  Katalog, Skive Museum. Tekst ved forfatteren Eske K. Mathiesen. 

Tekster af Lene Rasmussen:

2017: "Postmesterens kusine. Maleren Christiane Brix Klitgaard-May (1876-1954)". Artikel i Årsskrift for Egnssamlingen, Lokalhistorisk Arkiv og Museum ved Jammerbugten.

2014: "Epilog - De senere år i billeder og tekst". Artikel i jubilæumsantologien "100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund". Medredaktør sammen med Charlotte Glahn, Nina Marie Poulsen og Pylle Søndergaard. Forlaget SAXO 2014.

2010  Motivering af hæderslegat fra Anna Klindt Sørensens Fond til billedkunstneren Kirsten Dufour, trykt i "Billedkunst", nr. 3 marts 2010.

2008  Motivering af hæderslegat fra Anna Klindt Sørensens Fond til maleren Elisabeth Bergsøe, trykt i "Billedkunst", nr. 1 april 2008.

2002: Medredaktør sammen med Anders Engelund og Jørn Munk Nielsen på "- der skal ikke være noget storagtigt over det". Jubilæumsbog for Vrå-Udstillingen, af Hans Arne Hansen. Udgivet af Vrå-Udstillingens Venner.

1994  "Om maleren Axel P. Jensen", artikel i årsskrift for Egnssamlingen, lokalhistorisk arkiv og musem for Sydvestvendsyssel.

Vrå-Udstillingen 2019 åbner med fernisering lørdag den 27. juli kl. 14. Herefter er der åbent hver dag til søndag den 25. august, alle dage fra kl. 11-17.

Vrå-Udstillingen blev som velkendt startet med en ophængning af malerier i 1942 af maleren Svend Engelund. Han samlede siden kunstnere fra nær og fjern til årlige udstillinger, og i dag er Vrå-Udstillingen én af landets store kunstnersammenslutninger. Som noget særligt er også arkitekter medlemmer.

2019-ophængningen rummer velkendte medlemmer og så gæsteudstillere som Anders Bonnesen, Bruno Kjær og Niels Fabæk, Kunstnerkollektivet Vontrapp Forladte Facader og Charlotte Skibsted m.fl.

Jeg deltager med tre større tegninger, blyant på papir.

Corner 2019 på Sophienholm åbner med fernisering lørdag den 19. januar 2019 kl. 11-17. I år deltager jeg med 7 tegninger, blyant på papir. De er ikke fra det samme år: jeg har valgt at vise, at der måske er en sammenhæng mellem forskelligartede livssituationer og formen i min måde at gribe tegningen an på. De tidligste selvportrætter er fra tiden på Kunstakademiets billedhuggerskole, hos professor Erling Frederiksen. Det seneste selvportræt er fra sommeren 2018.

På Corner udstiller adskillige kunstnere, ældre såvel som yngre, og med forskelligartet billedkunstnerisk udtryk. Der er engelske kunstnere med, Celia Paul og Cathie Pilkington - og kinesiske, både gæster og Cornermedlemmet Tong Wang. Og så udstiller den franske maler Daniel Enkaoua.

Læs mere om mine tanker om min ophængning i år i Corner kataloget eller på hjemmesiden her, under Tekst af Lene Rasmussen. Og læs mere om Corner på Corner.dk og på Sophienholm.dk

24. december 2018:

Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole eksisterede fra 1918 til 1994. Kvindelige Kunstneres Samfunds arkiv viser i anledning af 100 året for stiftelsen ny viden om skolen og personkredsen om den. Arkivudvalget, som består af billedkunstnerne Pylle Søndergaard, Eva Nedergaard og mig, har indsamlet fondsmidler fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, BKFO og 15. juni Fonden til digitalisering af Croquisskolens arkivalier, og til formidling i form af to netartikler. De er skrevet af kunsthistorikerne og forskerne Hanne Abildgaard og Sofie Olesdatter Bastiansen, og de kan læses på Kvindelige Kunstneres Samfunds hjemmeside kks-kunst.dk/arkivet  

Syv kunstnerorganisationer gik dengang sammen om en henvendelse til Undervisningsministeriet - og fra 1919 kom Croquisskolen på Finansloven. Som en gestus for den store indsats, Kvindelige Kunstneres Samfund havde gjort med at samle kunstnerorganisationerne m.m, blev det besluttet, at lederen af Croquisskolen altid skulle være en kvinde, medlem af KKS.

Det er to fremragende artikler, Hanne Abildgaard og Sofie Olesdatter Bastiansen har skrevet om et vigtigt stykke dansk kultur- og kunsthistorie, som næsten er glemt.

7. oktober 2018:

Corner 2019 åbner med fernisering på Sophienholm lørdag den 19. januar 2019. Men allerede nu er arbejdsfortegnelsen og fotografier afsendt til brug ved katalogfremstilling. Således er forberedelserne til en udstilling mange, ud over selve arbejdet med værkerne. Hold øje med Corners hjemmeside www.corner.dk 

27. juli 2018: 

Sommerudstillingen i Skagen Kunsthal 2018, som maleren og grafikeren Gorm Spaabæk står bag, rummer værker af fx Thorvald Bindesbøll, Anton Laier, Vibeke Mencke Nielsen og Bjørn Nørgaard - og i Pinakoteket vises samlingen af 500 værker af over 200 kunstnere af vidt forskellig karakter og med bredt spændende udtryksformer. Blandt andet ses her to af mine tegninger, et selvportræt og en tegning fra Sveaborg i Finland. Læs mere på Gorm Spaabæks hjemmeside, under formidling. 

13. januar 2018: 

"Streger - tegnekunst før og nu" er titlen på udstillingen i Kunstetagerne, St. Torv, 9500 Hobro. Her vises tegnekunst af Ulrik Stenshøj, Ole Lejbach, Anne Skole Overgaard, claus ejnar, Lisbeth Eugenie Christensen og mig. Desuden vises tegninger fra en privat samling med værker af fx J. L. Lund, Vilhelm Marstrand, J. A. Jerichau, Viggo Johansen samt Frants Henningsen og Erik Henningsen. Hobro Kunstsamling rummer værker af Hans Henrik Lerfeldt, som også vises. Udstillingen er kurateret af den nyansatte leder, kunsthistorikeren Anne Lie Stokbro. Den kan beses fra 13. januar 2018 til 21. april 2018.

1. september 2017:

TrapDanmark, 6. udgave bind 4, om Jammerbugt, Thisted og Jammerbugt Kommuner er netop udkommet. Et grundigt, billedrigt værk, hvor egnenes natur og landskaber, byer, historie, kultur, samfunds- og erhvervsliv OG billedkunst gennemgås sagligt og bredt i sammenhængen. Det er derfor en glæde for mig, at min granitudsmykning i Saltum "Alfreds Plov", 1986, omtales i et afsnit. Den er skabt for Lejerbo, håndhugget i Vångagranit og Blå Rønnegranit samt en natursten og tilblevet i samarbejde med Brønderslev Sten- og Billedhuggeri. Ligeledes nævnes i bind 4 min bronzeudsmykning "Mennesket", 1992, i Brønderslev.  

Kulturmødet på Mors 2017: 

Den 24. august - den 26. august 2017 forløber Kulturmødet på Mors. Kunstnersammenslutningen Corner er i år inviteret og deltager med en udstillingsport, en kunstens triumfbue, i en rundkørsel: et alternativt udstillingsrum. Corner er fællesskabet for kunstnere, og mange af medlemmerne deltager med billeder til porten. Jeg deltager med to billeder. Motivet for begge malerier udspringer af oplevelserne ved mange års arbejde med det historiske arkiv for foreningen Kvindelige Kunstneres Samfund, KKS-arkivet. Det var en fantastisk oplevelse at åbne de gamle håndskrevne protokoller - ud fra siderne sprang de tidlige tiders fremlæggelser af møder mellem kunstnerne, tanker om strategier og fællesskaber. På det ene maleri folder en protokol sig ud; på det andet danser protokollerne gennem billedrummet. - Porten indvies torsdag den 24. august kl. 17 - 17.30 i Rundkørslen - og læs nærmere om hele kulturmødets indhold på hjemmesiden for Kulturmødet 2017.

Egnssamlingen, Saltum:

Den 13. maj 2017 kl. 10 åbner en billedkunstudstilling på Egnssamlingen, Lokalhistorisk Arkiv og Museum, Fårupvej 3, 9493 Saltum. Her vises et udvalg af mine portrætter i gips samt mindre skulpturer i gips og bronze, sammen med linoleumssnit og tegninger. I portrætterne har jeg arbejdet med levet liv som form: det er nogle af de mennesker, jeg har mødt i tilværelsen, og som betyder meget for mig. Selma Jørgensen, Jørgen Jørgensen og Anders Skjødsholm har desuden alle på een eller anden måde haft med egnen omkring Saltum og Løkken og med Egnssamlingen at gøre. Linoleumssnittene rummer også portrætter - her er det mennesker i Saltum i deres stue: Carl og Stinne Michelsen, og Simon Holm. Bronzeskulpturen "Intercity København - Brønderslev" har udspring i en rejse med toget; før i tiden sad man tre passagerer over for hinanden i mange timer i togkupeerne og kunne iagttage hinanden (= ens modeller) i roligt tempo. Før eller senere faldt de fleste i søvn - det var før smartphonenes indtog... Så var det om at få tegnet lidt... eller blot indprentet sig form og rum.

- De mindre skulpturer på udstillingen har også deres historier. En gipsskulptur har min mand Hugo som model: "Plantemanden" - og en anden, et relief, er en illustration til H. C. Andersens mesterværk: "Lykkens Kalosker". En tredje skulptur "Katrine" er et helportræt i statuetteformat af een af vores gode naboer.

Udstillingen har retrospektiv karakter, og den åbner samme dag som to andre udstillinger i Egnssamlingens regi: "150 strikkede kjoler" (fantastisk!) og en 1950er udstilling i "Marys Hus" (også fantastisk!). Det hele foregår samtidig med "Saltum Ulddage" arrangementerne.

Udstillingen forløber til den 22. december 2017. Læs nærmere på Egnssamlingen.dk

"Postmesterens kusine - maleren Christiane Brix Klitgaard-May (1876-1954)" er min artikel gengivet i årsskriftet "Egnssamlingen 2017". Udgangspunktet for artiklen var en oplevelse af en fornem studietegning af een af eleverne på Det Kongelige Akademi for de skønne Kunster: Christiane Brix Klitgaard. I 2004 så jeg udstillingen af historiske elevtegninger efter gipsafstøbninger af antikke skulpturer fra samlingen af tegninger i Danmarks Kunstbibliotek, og her var een af de bedste tegninger så absolut dén, Christiane havde arbejdet med. At finde frem til, hvordan det senere er gået denne kunstner, og hvorfra hun egentlig stammede, gik jeg i gang med - som et detektivarbejde, og artiklen i årsskriftet, som netop er udkommet, fortæller om vejen med denne efterforskning. 

Årsskriftet kan købes i Egnssamlingen, Fårupvej 3, 9493 Saltum.

Egnssamlingen i Saltum har inviteret mig til at udstille portrætter i gips sammen med den samling af mine linoleumssnit og mindre skulpturer, der i forvejen findes på det lokalhistoriske museum. Udstillingen vil forløbe fra starten af "Saltum Ulddage" i Store Bededagsferien midt i maj måned 2017.  

11. januar 2019:
Corner 2017 rummer fine visninger af gruppens medlemmer og gæster. Mine tegninger er ophængt på mezzaninen på Sophienholm, sammen med malerne Merete Hansen og Elisa Jensen samt billedhuggeren Hanne Varming. Det er blevet et smukt og kontemplativt rum! Min store tegning med iagttagelsen af Helligåndskirken fra Kvindernes Bygning hænger i fint lys og centralt; jeg kunne ikke ønske det bedre. Corner vises på Sophienholm til og med søndag den 19. februar 2017.

Indtil nytår 2016: Forberedelse til deltagelse i udstillingen CORNER 2017. Udstillingen finder sted den 20. januar - 19. februar 2017 på Sophienholm.

19. –29. november 2015: "Ellen", Svends Bibliotek/Kunstnerhuset/Classensgade 7D/2100 Kbh Ø. Udstilling med modeltegninger og malerier fra Kunstakademiet og private atelierer med modellen Ellen Roussel. Deltager med en tegnet modelstudie fra ca. 1973 sammen med bl.a. Anna Klindt Sørensen, Doris Bloom, Geert Daae Funder, Elsa Nielsen, Gerda Thune Andersen, Gorm Spaabæk, Natalie Megard, Nina Maria Kleivan, Peter Holck, Svend Danielsen og Søren Ankarfeldt. Samt Vilhelm Lundstrøm.

August 2015: Vrå Udstillingen, Kunstbygningen i Vrå. Deltager med een stor tegning, blyant på papir.
 
3. marts 2015: Modtaget et af årets hæderslegater fra Anne Marie Telmányi født Carl-Nielsens Fond til støtte for kvindelige billedkunstnere over 40 år.
Sammen med billedkunstnere Agneta Werner, Birgitte Thorlacius og Cathrine Raben Davidsen fik jeg overdraget hæderslegatet ved en festligholdelse i Charlottenborgs kuppelsal.
Læs Kit Kjærbyes motivering under Tekster om Lene Rasmussen.

Indtil sommer 2015: Det historiske arkiv for Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) er blevet manuelt kronologisk registreret 2009-2013. I 2014 har mange af forfatterne til KKS-antologien ”100 års øjeblikke – Kvindelige Kunstneres Samfund” researchet i arkivet for dokumentation til deres artikler.

Bogen, som udkom 2. oktober 2014, fik fine anmeldelser. Kunsthistoriestuderende Sofie Olesdatter Bastiansen har i årets løb skrevet speciale om arkivet. Efter at samtlige håndskrevne protokoller er blevet scannet, er det nu dokumenter, breve, bilag og fotografier, der skal scannes som indholdet i den kommende webbaserede database.

Arbejdet for mig er at udvælge fra den første registrant i samarbejde med KKS-arkivudvalget og kunsthistorikere de næste 3.500 arkivalier – et yderst interessant stykke arbejde… indsigtsfuldt i kunstnerhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie.